mandag den 8. oktober 2012

Progressivt musik er mærkeligt

...og alligevel er det såre simpelt. Da jeg var yngre (primært teenage-årene), var jeg dybt fascineret af hard rock og især hårdere metalbands. Jeg blev forgabt i den hårde, kraftfulde musik, som samtidig formåede at danne nærmest klassisk lignende arrangementer, og enormt udtryksfulde arrangementer. At nogle individer kunne udtrykke sig så meningsfuldhed på overdrevede instrumenter, var den direkte årsag til at jeg selv begyndte at spille. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville lytte til andet musik, end hvad metal genren havde at tilbyde. Det var faktisk min holdning helt frem til jeg var omkring de 25 tror jeg. Allerede som 18 årig blev jeg introduceret for Dream Theater, men det sagde mig ikke umiddelbart noget. Det var ganske enkelt ikke klar, eller måske ikke rigtig mentalt musisk bevidst nok på det tidspunkt. Det blev sidenhen et af mine yndlingsbands, og åbnede op for den progressive verden.

I en alder af 28, har jeg efterhånden udforsket en del af den progressive rock genre og har sporet mig ind på nogle favoritter. Spock's Beard og Porcupine Tree står nok pt. højest på listen over bands, der har stor betydning for mig ifht. moderne progressiv rock, men andre bands spm Rush, Karmachanic, Tool, Yes, Flower Kings og Kansas er stadig blandt favoritterne, og bliver genfundet konstant. Progressive metalbands såsom Symphony X, Circus Maximus og Opeth har ligesom været en naturlig overgang til den progressive musik.
Men hvad er det der gør den progressive musik så speciel? Eller rettere, hvad er det der gør den så fantastisk? I virkeligheden betyder genren "Rock uden grænser", hvilket efter min mening gør den uhyre interessant. Det er de små overraskelser der ligger gemt i musikken, samt den konstante bevægelse i sangenes dynamik der gør, at man aldrig kommer til at kede sig. De er oftest dybt kompetente, og tangerende til extremt nørdede, musikere der operer i de største bands indenfor progressiv rock.

Det kan i virkeligheden ikke forklares, men skal opleves, og dyrkes for at give mening. Prøv selv.;) Jeg vil nok anbefale at starte med bands som Dream Theater, eller Spock's Beard hvis man er til den mere rock'ede side,. Blandt de mere post moderne bands, der også har elementer af pop musik, kan man prøve Pineapple Thief, Porcupine Tree eller Coheed and Cambria.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar