En lille update på blåggen...

For at komme lidt ud af hulen da det nu er blevet godt vejr (næsten 23 grader) tog Nina og mig til Bovbjerg fyr, for at nyde solen. Det var enormt lækkert efter en lidt våd aften dagen før, med 'the gang'. Utroligt at man bare skal 30 km vest på, for at få næsten sydlig forhold. Kæmpe klitter, stor strand og spejlblankt vand. Virkelig lækkert. Stranden herude virker næsten som et stort sandspejl. Fuldstændig uspoleret når man kommer ned til vandkanten. Det er fedt at man kan opleve sådan nogle tilstande herhjemme, og underligt at man ikke har lagt mærke til det før, i alt sin selvoptagethed.
Man kan blive næsten salig, når man tænker på de (næsten) gratis glæder man kan nyde, i disse tider hvor fedtafgifter på madvarer og andet dræner folk for penge. Så er det nødvendigt at se indad, og finde ud af hvad der gør én glad og dyrke det. Det har jeg så gjort, og det er blevet til et par nye tegninger.
'Bearservice' er en lille tegning over udtrykket; Bjørnetjeneste. Jeg kan mærke at jeg kommer tættere på en egentlig tegnestil, men der er lang vej endnu. Jeg er selvfølgelig dybt inspireret af Mathias Adolfsson, som jeg også følger på blogspot. Han har en uovertruffen evne til at blande originale idéer, tegnestil og er samtidig utrolig detaljerig. Hans tegninger er så intense, og simple på samme tid. Se hans tegninger ved at klikke ind på hans blog ude i siden.

Indtil videre er det ikke blevet til så mange tegninger, men håber det bliver til noget mere, når vi når hen mod de mørke efterårstimer.

What's the point                                                                                         Bearservice.

Mine tegninger kan også ses under 'Doodles'

En efterårsdag med lidt fritid

Og det var også på tide, efter 2 ugers arbejde med meget lidt fri. Ved godt jeg ikke skal brokke mig med alt den ferie lærere har, men nu hedder jeg altså Brokholm, og det er ikke uden grund. Siden sidst, som efterhånden er 6 dage siden, har jeg været på lejrtur med skolen på sletten i Silkeborg. Det er et ganske smukt område, og det formåede man da også at nyde, mellem små afbrydelser i form af regnskyl og klagende elever. Selvom det var en god tur var det nu også rart at komme hjem igen, selvom en weekendvagt stod for døren.

Efteråret har allerede gjort sit indtog i Holstebro. Det er koldt, mørket kommer tidligere, og for først gang var det bælg mørkt i morges da vi stod op. En ubehagelig fornemmelse, der ligge sætter trumf på en i forvejen træt Brokholm. Heldigvis rykker efterårsferien nærmere og nærmere, hvilket bliver godt for mine kreative udfoldelser, da efteråret plejer at give tid til at tegne og spille musik. Kan allerede mærke kreativiteten krible under huden. I mellemtiden, er der andre mennesker der har været kreative. Der er nemlig i denne måned udkommet 2 albums af større vigtighed. Den ene er fra mit ultimative yndlingsband; Dream Theater og det andet er fra et svensk modstykke; Opeth.

Albummet fra Dream Theater har fået titlen: a Dramatic Turn of Events, hvilket godt kunne lede tankerne hen på den hændelse der skete i bandet, forud for albummets udgivelse. Et af bandeds grundlæggende medlemmer, Mike Portnoy forlod bandet efter 30 sammen. Da dette kom fuldstændig bag på de øvrige medlemmer, kan det hænge sammen med titlen på albummet. Jeg har haft store forventninger til dette album, og må indrømme at jeg ikke er blevet skuffet. Mike Portnoy er blevet afløst af Mike Mangini, som gør et fantastisk arbejde på dette album. Og vidste man ikke bedre ville man tro det var ham. Musikken spænder vidt, og udfylder samtlige af de aspekter der har været at finde hos Dream Theater før i tiden. Jeg vil næsten sige at man kan høre forskellige indflydelser, fra de foregående albums som leder tankerne hen på forskellige numre i deres katalog. Man sidder efter en gennemlytning med fornemmelsen af, at albummet sagten kunne have været længere.

Et andet band der I den grad har overrasket mig, er Opeth. De har hidtil været konger af den progressive dødsmetal, men det kan man af gode grunde sige, ikke gør sig gældende på deres nye album; Heritage, som jeg hører i skrivende stund. Ingen tvivl om at det er virkelig lækkert og udtyksfuldt, men der er ikke det der ligner dødsmetal i musikken på dette album. Mikael Åkerfeldt (forsanger, Guitarist, Sangskriver), har fundet ind til sine progressive rødder, og har ladet musikken tage styringen. Lyden minder mange steder næsten om en psykedelisk plade fra 60'erne, men har stadig den mørke, legesyge side af Opeth, med smukke melodier og instrumentation. Jeg vil lytte pladen helt igennem inden jeg kommenterer yderligere. Men her er hvad Mikael Åkerfeld selv sage om deres nye album: "It will be our 10th album/observation. I dig it; we all do. In fact, it feels like I've been building up to write for and participate on an album like this since I was 19.

It's quite intense at times in some 'old' murky way, and quite beautiful and stark at times, if I may say so myself. It's obvious I'm going to say nice things about it since I wrote, basically, the whole piece, but I guess it will raise a few eyebrows and it certainly is an acquired taste. I think you'll need a slightly deeper understanding of our music as a whole to be able to appreciate this record. I've realized my influences for this album are so diverse that I can't really say what it sounds like. If I can compare it to any other band, it would have to be Opeth, but it's different from the stuff we've done before. I've listened a lot to Alice Cooper for the last year, yet I can't say it sounds like No More Mr. Nice Guy. I hope you'll like it once you hear it."

Jeg nyder det i hvert fald og mon ikke også mange Opeth fans, vil finde dette album spændende og udfordrende. Så skide være med resten.

En weekend med overflod

Denne weekend har været fantastisk. Selvom jeg lige nu sidder og har pause en onsdag eftermiddag, et helt andet sted (lejrskole i Silkeborg), kan jeg tænke tilbage på en fantastisk weekend i Holstebro.
En af grundende til at den var god, skyldtes selskabet af min kæreste Nina.
Ja, hun er skøn. Vi brugte fredag på at lave canneloni og ellers bare fede den som vi nu gør det bedst. Det er utroligt hvor afslappet man kan være når man ved, at weekenden står for døren, og at man absolut ingenting skal. Lørdag bød på et besøg på den nyåbnede restaurant:  Støberiet i Holstebro, som viste sig at være en fantastisk velsmagende og afslappende oplevelse. Rødtunge, Oksemørbrad, Scampi og Svinekæber var en del af menuen.  Får at slutte weekenden af med stil (eller som pensionerede 80 årige) valgte vi at gå på café Aas søndag, og få kagebord og derefter smørrebrød derhjemme. Og med opsvulmede maver måtte vi konstatere at det havde været en af de dejligste og mest afslappede weekender i længere tid.... og tak for det Nina.;)

Det var faktisk så godt at det ikke rørte os en pind, at storåen var oversvømmet. Nå, tilbage til abejdet...

Præludium - eller første indlæg....

Nu vil det vise sig om denne blog vil kunne erstatte de andre hjælpeløse forsøg, på at få lavet en krønike over mit liv. For det er nemlig hvad det er! Det er ikke en high-tech science nyskabende blog, eller overdreven veltænkt filosofisk, der vil kunne ændre verden eller få overbevist andre om at mit liv er det fedeste. Det er en huskeblok, og en erstatning for min egen elendige hukommelse, og en lille portal til de mennesker der deler de samme interesser som mig.

Jeg vil da ærligt indrømme, at jeg ikke aner hvad den kommer til at indholde endnu, men mon ikke det viser sig hen ad vejen. Om ikke andet føles det godt at få sine oplevelser ud af systemet, og dele dem med andre man måske ikke lige snakker med hver dag. Og så har jeg sjovt nok fundet ud af, at jeg godt kan lide at skrive indlæg om det ene og det andet. For jeg er ikke super-god til diskussioner, eller samtale med for mange mennesker af gangen. Så envejskommunikation må være lige mig. Og her er jeg så:

Sådan ser jeg ud i skrivende stund (lige bortset fra kronen.)

Jeg er efterskolelærer på Hardsyssel efterskole, hvor jeg udlever min passion for musikken, i de forskellige valgfag. Det er meget spændende at arbejde med teenagere og deres tilgang til musik, men lige så frustrerende er det at erkende, at de har meget at lære endnu og at jeg ikke når at blive færdige med dem. Jeg har oprettet et valgfag kaldet musik-freaks, hvor de mere målrettede elever kan nørde med musikken. Fuldstændig formstøbt efter min idé om det perfekte valgfag. Et fag, jeg drømte om at have da jeg gik i skole. Nemlig et fag hvor man kom hele vejen rundt om musikken. Indtil videre går det meget godt, men det skal tilpasses de elever der har valgt det. Endnu en udfordring.

Udover skolen har jeg gang i mit private musikprojekt, som har base i gæsteværelset hjemme i lejligheden. En lille station med en computer, el-guitar, USB keyboard, USB interface, Højtalere og mikrofon, producerer jeg musik direkte foran computeren. Det foreløbige resultat kan høres her: www.bandbase.dk/jenslaursen som også er siden for hele musikprojektet. Det er min kreative last, som indtil videre nok har frarøvet mig mest tid derhjemme, men som samtidig også giver mig en udtryksmedsig tilfredsstillelse, og som forhåbentlig kan føre mig et skridt videre drømmen om at udgive min musik. Derudover er jeg ved at få samlet et band, der tør dele mine visioner om musikken. Meeen, i Holstebro er det nemmere sagt en gjort.

Tror ikke jeg vil belaste denne post ret meget mere… men forhåbentlig vil jeg kunne lade denne blog leve lidt længere end de foregående. Lad os nu se. Nu er det tid til at kigge udad.