the Tempest

Ny demo ude.;)

the Tempest

Progressivt musik er mærkeligt

...og alligevel er det såre simpelt. Da jeg var yngre (primært teenage-årene), var jeg dybt fascineret af hard rock og især hårdere metalbands. Jeg blev forgabt i den hårde, kraftfulde musik, som samtidig formåede at danne nærmest klassisk lignende arrangementer, og enormt udtryksfulde arrangementer. At nogle individer kunne udtrykke sig så meningsfuldhed på overdrevede instrumenter, var den direkte årsag til at jeg selv begyndte at spille. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville lytte til andet musik, end hvad metal genren havde at tilbyde. Det var faktisk min holdning helt frem til jeg var omkring de 25 tror jeg. Allerede som 18 årig blev jeg introduceret for Dream Theater, men det sagde mig ikke umiddelbart noget. Det var ganske enkelt ikke klar, eller måske ikke rigtig mentalt musisk bevidst nok på det tidspunkt. Det blev sidenhen et af mine yndlingsbands, og åbnede op for den progressive verden.

I en alder af 28, har jeg efterhånden udforsket en del af den progressive rock genre og har sporet mig ind på nogle favoritter. Spock's Beard og Porcupine Tree står nok pt. højest på listen over bands, der har stor betydning for mig ifht. moderne progressiv rock, men andre bands spm Rush, Karmachanic, Tool, Yes, Flower Kings og Kansas er stadig blandt favoritterne, og bliver genfundet konstant. Progressive metalbands såsom Symphony X, Circus Maximus og Opeth har ligesom været en naturlig overgang til den progressive musik.

Men hvad er det der gør den progressive musik så speciel? Eller rettere, hvad er det der gør den så fantastisk? I virkeligheden betyder genren "Rock uden grænser", hvilket efter min mening gør den uhyre interessant. Det er de små overraskelser der ligger gemt i musikken, samt den konstante bevægelse i sangenes dynamik der gør, at man aldrig kommer til at kede sig. De er oftest dybt kompetente, og tangerende til extremt nørdede, musikere der operer i de største bands indenfor progressiv rock.

Det kan i virkeligheden ikke forklares, men skal opleves, og dyrkes for at give mening. Prøv selv.;) Jeg vil nok anbefale at starte med bands som Dream Theater, eller Spock's Beard hvis man er til den mere rock'ede side,. Blandt de mere post moderne bands, der også har elementer af pop musik, kan man prøve Pineapple Thief, Porcupine Tree eller Coheed and Cambria.

Tilbage i 'studiet'

Så er vi nået til den sidste etape af denne herlige vinterferie, hvor jeg måske starter i den forkerte ende, men så er jeg sikker på det er helt gyldent og sprødt. Desuden vil jeg gerne præsentere jer for en lydsnas af et nyt nummer jeg arbejder på, så det skal også helst være inden det når at blive gammelt igen. Nå, men efter et par skønne dage på Als (skal I nok høre mere om), var det tid til at indrette arbejdsværelset til studie igen. Det er efterhånden noget tid siden jeg har haft ordentlig tid til at hive i strengene, men nu følte jeg mig klar til at trække i arbejdstøjet.

Guitaren blev fundet frem og pudset af, diverse udstyr blev sat op og sluttet til, kaffen blev sat over, og så var stemningen sat.
Jeg startede med at jamme lidt over et beat jeg havde lavet i garageband. Det er sådan det som regel starter... ingen tekst eller tema, men et riff eller et beat, og så frem med guitaren og se hvad der kommer ud. Jeg prøver også nogle gange den anden vej, og det fungerer også, men denne gang er det blevet lidt anderledes.

Jeg vil i højere grad forsøge at eksperimentere med andre instrumenter og forskellige lyde. Jeg har været bundet lidt op af tanken om at skrive 'et hit' eller... i hvert fald noget catchy som ikke falder for langt uden for rammerne. Det har jeg også gjort på det første projekt jeg er i gang med, som har fået arbejdstitlen waterfront. Lige nu, kan man godt høre at det stadig er på tegnebrættet, men idéen er der, selvom det endelige ikke kommer til at lyde helt så formstøbt.(forhåbentligt.)

Det er første gang jeg prøver at arbejde med GarageBand som demoindspilning, og idéprogram, hvilket må siges at være en sand fornøjelse. Det er hurtigt, innovativt og så virker det bare. Det er nemt at få inspillet de enkelte riffs, og få lavet nogle vellykkede rytmer. Men der mangler nok en del muligheder ifht. redigering syntes jeg, men det klarer jeg i Logic, som jeg så bare kan åbne mit garageband projekt direkte ind i. Fantastisk.

Nå, men indtil videre er det blevet til den lille bid lyd man kan klikke på nederst på siden her. Der er intro - vers - mellem - omkvæd i en meget grov demoagtig form, men det giver et lille billede af, hvor jeg er på vej hen. Jeg holder jer opdateret med resten af projektet. Peace out!

Waterfront in the works

og tak til min kæreste Nina for at have taget billederne.;)

Weew, sikken en pause.

Det er efterhånden længe siden jeg har blogget. Ikke fordi der ikke er sket noget, men har ligesom ikke fundet rytmen med det her bloggeri. Nå, men siden sidst har der været mange begivenheder der er værd at nævne. F.eks. har jeg for første gang holdt jul med min kæreste. Det var noget af en oplevelse, men heldigvis en god én af slagsen. Masser af rare mennesker, og en hyggelig stemning. Og så fik jeg selvfølgelig også æren af at spille julemand.:-) Det må siges at være et af mine frygter der blev realiseret. Var selv rimelig rædselsagen for julemanden da jeg var lille, og så selv at trække i kostumet var noget af en prøvelse. Meen, det virkede og var en stor success. Det var dog svært at overbevise den ældste, men med en god toilethistorie blev hun overbevist til sidst.

Ellers forløb julen stille og roligt, med masser af mad, og masser af julehygge. Og det er længe siden jeg har oplevet det.

Nytårsaften blev i år afholdt hos et vennepar i Mejdal. Vi var vist 10 mennesker i alt, men det var også passende. Havde købt en enkelt raket i år, så havde ikke skejet vildt ud ifht. krudt.
Vi skulle stå for en dessert til aftenen, og det havde været svært at finde en passende én, da vi vidste at det blev en ret tung hovedret. Så vi fandt en passende model; en variation af hindbærsnitter. Vi brugte et par dage på at finde ud af at lave den, men til sidst lykkedes det vist. Alt i alt en god aften, hvor det eneste der gik galt var, at raketten sprang i hovedet på os og taxaen kom for tidligt.

Nu er det alvor igen, og arbejdet er for længst startet. Vi har overstået den Obligatoriske Selvalgte Opgave uge og terminsprøverne. Så nu venter der sig en mere normal uge igen, inden den hedder ferie i 2 uger. Ja tænk, det er lige om hjørnet. Woohoo. SÅ bliver der forhåbentligt noget mere interessant at skrive om. Schjæs.

Nå ja, det blev også til lidt lerdue skydning hos en kammerats 30 års fødselsdag. Første gang. Skød 3 ud af 5. La di da...

En lille update på blåggen...

For at komme lidt ud af hulen da det nu er blevet godt vejr (næsten 23 grader) tog Nina og mig til Bovbjerg fyr, for at nyde solen. Det var enormt lækkert efter en lidt våd aften dagen før, med 'the gang'. Utroligt at man bare skal 30 km vest på, for at få næsten sydlig forhold. Kæmpe klitter, stor strand og spejlblankt vand. Virkelig lækkert. Stranden herude virker næsten som et stort sandspejl. Fuldstændig uspoleret når man kommer ned til vandkanten. Det er fedt at man kan opleve sådan nogle tilstande herhjemme, og underligt at man ikke har lagt mærke til det før, i alt sin selvoptagethed.
Man kan blive næsten salig, når man tænker på de (næsten) gratis glæder man kan nyde, i disse tider hvor fedtafgifter på madvarer og andet dræner folk for penge. Så er det nødvendigt at se indad, og finde ud af hvad der gør én glad og dyrke det. Det har jeg så gjort, og det er blevet til et par nye tegninger.
'Bearservice' er en lille tegning over udtrykket; Bjørnetjeneste. Jeg kan mærke at jeg kommer tættere på en egentlig tegnestil, men der er lang vej endnu. Jeg er selvfølgelig dybt inspireret af Mathias Adolfsson, som jeg også følger på blogspot. Han har en uovertruffen evne til at blande originale idéer, tegnestil og er samtidig utrolig detaljerig. Hans tegninger er så intense, og simple på samme tid. Se hans tegninger ved at klikke ind på hans blog ude i siden.

Indtil videre er det ikke blevet til så mange tegninger, men håber det bliver til noget mere, når vi når hen mod de mørke efterårstimer.

What's the point                                                                                         Bearservice.

Mine tegninger kan også ses under 'Doodles'

En efterårsdag med lidt fritid

Og det var også på tide, efter 2 ugers arbejde med meget lidt fri. Ved godt jeg ikke skal brokke mig med alt den ferie lærere har, men nu hedder jeg altså Brokholm, og det er ikke uden grund. Siden sidst, som efterhånden er 6 dage siden, har jeg været på lejrtur med skolen på sletten i Silkeborg. Det er et ganske smukt område, og det formåede man da også at nyde, mellem små afbrydelser i form af regnskyl og klagende elever. Selvom det var en god tur var det nu også rart at komme hjem igen, selvom en weekendvagt stod for døren.

Efteråret har allerede gjort sit indtog i Holstebro. Det er koldt, mørket kommer tidligere, og for først gang var det bælg mørkt i morges da vi stod op. En ubehagelig fornemmelse, der ligge sætter trumf på en i forvejen træt Brokholm. Heldigvis rykker efterårsferien nærmere og nærmere, hvilket bliver godt for mine kreative udfoldelser, da efteråret plejer at give tid til at tegne og spille musik. Kan allerede mærke kreativiteten krible under huden. I mellemtiden, er der andre mennesker der har været kreative. Der er nemlig i denne måned udkommet 2 albums af større vigtighed. Den ene er fra mit ultimative yndlingsband; Dream Theater og det andet er fra et svensk modstykke; Opeth.

Albummet fra Dream Theater har fået titlen: a Dramatic Turn of Events, hvilket godt kunne lede tankerne hen på den hændelse der skete i bandet, forud for albummets udgivelse. Et af bandeds grundlæggende medlemmer, Mike Portnoy forlod bandet efter 30 sammen. Da dette kom fuldstændig bag på de øvrige medlemmer, kan det hænge sammen med titlen på albummet. Jeg har haft store forventninger til dette album, og må indrømme at jeg ikke er blevet skuffet. Mike Portnoy er blevet afløst af Mike Mangini, som gør et fantastisk arbejde på dette album. Og vidste man ikke bedre ville man tro det var ham. Musikken spænder vidt, og udfylder samtlige af de aspekter der har været at finde hos Dream Theater før i tiden. Jeg vil næsten sige at man kan høre forskellige indflydelser, fra de foregående albums som leder tankerne hen på forskellige numre i deres katalog. Man sidder efter en gennemlytning med fornemmelsen af, at albummet sagten kunne have været længere.

Et andet band der I den grad har overrasket mig, er Opeth. De har hidtil været konger af den progressive dødsmetal, men det kan man af gode grunde sige, ikke gør sig gældende på deres nye album; Heritage, som jeg hører i skrivende stund. Ingen tvivl om at det er virkelig lækkert og udtyksfuldt, men der er ikke det der ligner dødsmetal i musikken på dette album. Mikael Åkerfeldt (forsanger, Guitarist, Sangskriver), har fundet ind til sine progressive rødder, og har ladet musikken tage styringen. Lyden minder mange steder næsten om en psykedelisk plade fra 60'erne, men har stadig den mørke, legesyge side af Opeth, med smukke melodier og instrumentation. Jeg vil lytte pladen helt igennem inden jeg kommenterer yderligere. Men her er hvad Mikael Åkerfeld selv sage om deres nye album: "It will be our 10th album/observation. I dig it; we all do. In fact, it feels like I've been building up to write for and participate on an album like this since I was 19.

It's quite intense at times in some 'old' murky way, and quite beautiful and stark at times, if I may say so myself. It's obvious I'm going to say nice things about it since I wrote, basically, the whole piece, but I guess it will raise a few eyebrows and it certainly is an acquired taste. I think you'll need a slightly deeper understanding of our music as a whole to be able to appreciate this record. I've realized my influences for this album are so diverse that I can't really say what it sounds like. If I can compare it to any other band, it would have to be Opeth, but it's different from the stuff we've done before. I've listened a lot to Alice Cooper for the last year, yet I can't say it sounds like No More Mr. Nice Guy. I hope you'll like it once you hear it."

Jeg nyder det i hvert fald og mon ikke også mange Opeth fans, vil finde dette album spændende og udfordrende. Så skide være med resten.

En weekend med overflod

Denne weekend har været fantastisk. Selvom jeg lige nu sidder og har pause en onsdag eftermiddag, et helt andet sted (lejrskole i Silkeborg), kan jeg tænke tilbage på en fantastisk weekend i Holstebro.
En af grundende til at den var god, skyldtes selskabet af min kæreste Nina.
Ja, hun er skøn. Vi brugte fredag på at lave canneloni og ellers bare fede den som vi nu gør det bedst. Det er utroligt hvor afslappet man kan være når man ved, at weekenden står for døren, og at man absolut ingenting skal. Lørdag bød på et besøg på den nyåbnede restaurant:  Støberiet i Holstebro, som viste sig at være en fantastisk velsmagende og afslappende oplevelse. Rødtunge, Oksemørbrad, Scampi og Svinekæber var en del af menuen.  Får at slutte weekenden af med stil (eller som pensionerede 80 årige) valgte vi at gå på café Aas søndag, og få kagebord og derefter smørrebrød derhjemme. Og med opsvulmede maver måtte vi konstatere at det havde været en af de dejligste og mest afslappede weekender i længere tid.... og tak for det Nina.;)

Det var faktisk så godt at det ikke rørte os en pind, at storåen var oversvømmet. Nå, tilbage til abejdet...