mandag den 8. oktober 2012

Progressivt musik er mærkeligt

...og alligevel er det såre simpelt. Da jeg var yngre (primært teenage-årene), var jeg dybt fascineret af hard rock og især hårdere metalbands. Jeg blev forgabt i den hårde, kraftfulde musik, som samtidig formåede at danne nærmest klassisk lignende arrangementer, og enormt udtryksfulde arrangementer. At nogle individer kunne udtrykke sig så meningsfuldhed på overdrevede instrumenter, var den direkte årsag til at jeg selv begyndte at spille. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville lytte til andet musik, end hvad metal genren havde at tilbyde. Det var faktisk min holdning helt frem til jeg var omkring de 25 tror jeg. Allerede som 18 årig blev jeg introduceret for Dream Theater, men det sagde mig ikke umiddelbart noget. Det var ganske enkelt ikke klar, eller måske ikke rigtig mentalt musisk bevidst nok på det tidspunkt. Det blev sidenhen et af mine yndlingsbands, og åbnede op for den progressive verden.

I en alder af 28, har jeg efterhånden udforsket en del af den progressive rock genre og har sporet mig ind på nogle favoritter. Spock's Beard og Porcupine Tree står nok pt. højest på listen over bands, der har stor betydning for mig ifht. moderne progressiv rock, men andre bands spm Rush, Karmachanic, Tool, Yes, Flower Kings og Kansas er stadig blandt favoritterne, og bliver genfundet konstant. Progressive metalbands såsom Symphony X, Circus Maximus og Opeth har ligesom været en naturlig overgang til den progressive musik.
Men hvad er det der gør den progressive musik så speciel? Eller rettere, hvad er det der gør den så fantastisk? I virkeligheden betyder genren "Rock uden grænser", hvilket efter min mening gør den uhyre interessant. Det er de små overraskelser der ligger gemt i musikken, samt den konstante bevægelse i sangenes dynamik der gør, at man aldrig kommer til at kede sig. De er oftest dybt kompetente, og tangerende til extremt nørdede, musikere der operer i de største bands indenfor progressiv rock.

Det kan i virkeligheden ikke forklares, men skal opleves, og dyrkes for at give mening. Prøv selv.;) Jeg vil nok anbefale at starte med bands som Dream Theater, eller Spock's Beard hvis man er til den mere rock'ede side,. Blandt de mere post moderne bands, der også har elementer af pop musik, kan man prøve Pineapple Thief, Porcupine Tree eller Coheed and Cambria.






torsdag den 16. februar 2012

Tilbage i 'studiet'

Så er vi nået til den sidste etape af denne herlige vinterferie, hvor jeg måske starter i den forkerte ende, men så er jeg sikker på det er helt gyldent og sprødt. Desuden vil jeg gerne præsentere jer for en lydsnas af et nyt nummer jeg arbejder på, så det skal også helst være inden det når at blive gammelt igen. Nå, men efter et par skønne dage på Als (skal I nok høre mere om), var det tid til at indrette arbejdsværelset til studie igen. Det er efterhånden noget tid siden jeg har haft ordentlig tid til at hive i strengene, men nu følte jeg mig klar til at trække i arbejdstøjet.

Guitaren blev fundet frem og pudset af, diverse udstyr blev sat op og sluttet til, kaffen blev sat over, og så var stemningen sat.
Jeg startede med at jamme lidt over et beat jeg havde lavet i garageband. Det er sådan det som regel starter... ingen tekst eller tema, men et riff eller et beat, og så frem med guitaren og se hvad der kommer ud. Jeg prøver også nogle gange den anden vej, og det fungerer også, men denne gang er det blevet lidt anderledes.

Jeg vil i højere grad forsøge at eksperimentere med andre instrumenter og forskellige lyde. Jeg har været bundet lidt op af tanken om at skrive 'et hit' eller... i hvert fald noget catchy som ikke falder for langt uden for rammerne. Det har jeg også gjort på det første projekt jeg er i gang med, som har fået arbejdstitlen waterfront. Lige nu, kan man godt høre at det stadig er på tegnebrættet, men idéen er der, selvom det endelige ikke kommer til at lyde helt så formstøbt.(forhåbentligt.)

Det er første gang jeg prøver at arbejde med GarageBand som demoindspilning, og idéprogram, hvilket må siges at være en sand fornøjelse. Det er hurtigt, innovativt og så virker det bare. Det er nemt at få inspillet de enkelte riffs, og få lavet nogle vellykkede rytmer. Men der mangler nok en del muligheder ifht. redigering syntes jeg, men det klarer jeg i Logic, som jeg så bare kan åbne mit garageband projekt direkte ind i. Fantastisk.

Nå, men indtil videre er det blevet til den lille bid lyd man kan klikke på nederst på siden her. Der er intro - vers - mellem - omkvæd i en meget grov demoagtig form, men det giver et lille billede af, hvor jeg er på vej hen. Jeg holder jer opdateret med resten af projektet. Peace out!

Waterfront in the works

og tak til min kæreste Nina for at have taget billederne.;)

lørdag den 28. januar 2012

Weew, sikken en pause.

Det er efterhånden længe siden jeg har blogget. Ikke fordi der ikke er sket noget, men har ligesom ikke fundet rytmen med det her bloggeri. Nå, men siden sidst har der været mange begivenheder der er værd at nævne. F.eks. har jeg for første gang holdt jul med min kæreste. Det var noget af en oplevelse, men heldigvis en god én af slagsen. Masser af rare mennesker, og en hyggelig stemning. Og så fik jeg selvfølgelig også æren af at spille julemand.:-) Det må siges at være et af mine frygter der blev realiseret. Var selv rimelig rædselsagen for julemanden da jeg var lille, og så selv at trække i kostumet var noget af en prøvelse. Meen, det virkede og var en stor success. Det var dog svært at overbevise den ældste, men med en god toilethistorie blev hun overbevist til sidst.

Ellers forløb julen stille og roligt, med masser af mad, og masser af julehygge. Og det er længe siden jeg har oplevet det.

Nytårsaften blev i år afholdt hos et vennepar i Mejdal. Vi var vist 10 mennesker i alt, men det var også passende. Havde købt en enkelt raket i år, så havde ikke skejet vildt ud ifht. krudt.
Vi skulle stå for en dessert til aftenen, og det havde været svært at finde en passende én, da vi vidste at det blev en ret tung hovedret. Så vi fandt en passende model; en variation af hindbærsnitter. Vi brugte et par dage på at finde ud af at lave den, men til sidst lykkedes det vist. Alt i alt en god aften, hvor det eneste der gik galt var, at raketten sprang i hovedet på os og taxaen kom for tidligt.

Nu er det alvor igen, og arbejdet er for længst startet. Vi har overstået den Obligatoriske Selvalgte Opgave uge og terminsprøverne. Så nu venter der sig en mere normal uge igen, inden den hedder ferie i 2 uger. Ja tænk, det er lige om hjørnet. Woohoo. SÅ bliver der forhåbentligt noget mere interessant at skrive om. Schjæs.

Nå ja, det blev også til lidt lerdue skydning hos en kammerats 30 års fødselsdag. Første gang. Skød 3 ud af 5. La di da...