torsdag den 16. februar 2012

Tilbage i 'studiet'

Så er vi nået til den sidste etape af denne herlige vinterferie, hvor jeg måske starter i den forkerte ende, men så er jeg sikker på det er helt gyldent og sprødt. Desuden vil jeg gerne præsentere jer for en lydsnas af et nyt nummer jeg arbejder på, så det skal også helst være inden det når at blive gammelt igen. Nå, men efter et par skønne dage på Als (skal I nok høre mere om), var det tid til at indrette arbejdsværelset til studie igen. Det er efterhånden noget tid siden jeg har haft ordentlig tid til at hive i strengene, men nu følte jeg mig klar til at trække i arbejdstøjet.

Guitaren blev fundet frem og pudset af, diverse udstyr blev sat op og sluttet til, kaffen blev sat over, og så var stemningen sat.
Jeg startede med at jamme lidt over et beat jeg havde lavet i garageband. Det er sådan det som regel starter... ingen tekst eller tema, men et riff eller et beat, og så frem med guitaren og se hvad der kommer ud. Jeg prøver også nogle gange den anden vej, og det fungerer også, men denne gang er det blevet lidt anderledes.

Jeg vil i højere grad forsøge at eksperimentere med andre instrumenter og forskellige lyde. Jeg har været bundet lidt op af tanken om at skrive 'et hit' eller... i hvert fald noget catchy som ikke falder for langt uden for rammerne. Det har jeg også gjort på det første projekt jeg er i gang med, som har fået arbejdstitlen waterfront. Lige nu, kan man godt høre at det stadig er på tegnebrættet, men idéen er der, selvom det endelige ikke kommer til at lyde helt så formstøbt.(forhåbentligt.)

Det er første gang jeg prøver at arbejde med GarageBand som demoindspilning, og idéprogram, hvilket må siges at være en sand fornøjelse. Det er hurtigt, innovativt og så virker det bare. Det er nemt at få inspillet de enkelte riffs, og få lavet nogle vellykkede rytmer. Men der mangler nok en del muligheder ifht. redigering syntes jeg, men det klarer jeg i Logic, som jeg så bare kan åbne mit garageband projekt direkte ind i. Fantastisk.

Nå, men indtil videre er det blevet til den lille bid lyd man kan klikke på nederst på siden her. Der er intro - vers - mellem - omkvæd i en meget grov demoagtig form, men det giver et lille billede af, hvor jeg er på vej hen. Jeg holder jer opdateret med resten af projektet. Peace out!

Waterfront in the works

og tak til min kæreste Nina for at have taget billederne.;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar